Do's and don'ts ved exfoliering

Ofte gennem årene har jeg oplevet, at folk kommer til mig og er sådan lidt øffede over, at de ikke føler, at deres hudpleje virker helt så effektivt, som de kunne ønske sig, eller måske har oplevet, at den har gjort før.
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at huden ændrer sig gennem hele vores liv, og jeg anbefaler faktisk, at man får en behandling hver 4. måned omkring årstidsskiftet, da huden højst sandsynligt har brug for forskellig pleje eller add on's til din sædvanlilge hudpleje i de forskellige årstider.
Og nu tilbage til exfoliering, inden jeg ikke kan stoppe mig selv 😅 Når klienter, veninder og familie er kommet til mig, og ikke føler, at de får nok ud af deres hudpleje eller ikke føler, at deres produkter trænger ordenligt ned, så har det 9/10 gange været fordi de ikke sørger for at exfoliere deres hud regelmæssigt.
Når jeg som kosmetiker godt kunne tænke mig, at du exfolierer regelmæssigt skyldes det, at vi hver eneste dag udskiller mange tusinde døde hudceller. Disse hudceller kan i nogle tilfælde have brug for hjælp til at blive afstødt af huden. Det gør sig f.eks. gældende ved en fedtet hud, som har lettere ved at stoppe til og blive uren, da porerene bliver tilstoppet med talg, snavs og døde hudceller, hvis ikke vi sørger for at rense og exfolierer. Jo ældre vi bliver nedsættes cellefornyelsen også, og for at få frisk ny hud frem, vil vi gerne hjælpe huden lidt på vej og fjerne de døde hudceller i overfladen samt speede fornyelsen lidt op. Det gør du ved hjælp af peeling, og du hjælper samtidig dine andre produkter med bedre at kunne trænge ned i huden, nu hvor alle de døde hudceller er fjernet.
Resultatet er en hud med mere glød og et klart og sundt udseende 💫
Hvad er regelmæssigt så, spørger du måske? Det afhænger helt af din hudtype og hudtilstand. Er din hud f.eks til den grove side - taget i betragtning, at der ikke er noget sensitivitet på tidspunktet -, så kan den formentlig holde til en lidt kraftigere peeling evt. også med korn i, og kan også tåle exfoliering lidt oftere end en sart hud.
Personligt er jeg ikke til alt for mange korn - helst slet ingen, - men nogle elsker følelsen af, at deres hud bliver "slebet" mekanisk. Hører du til sidstnævnte er det fortsat vigtigt at huske på, at kornene ikke skal masseres for hårdt ind i huden, da du risikerer at gøre mere skade end gavn. Forsigtig massage er altid vejen frem.
Har du en meget sart/sensitiv hud, der nemt reagerer og med tendens til karsprængninger eller en hud med udbrud og betændelse, vil jeg slet ikke anbefale en peeling med korn i, da du kun irriterer huden mere og stimulerer blodcirkulationen yderligere ved mekanisk peeling. Her skal du have fat i en kemisk peeling, som arbejder ved hjælp af eksempelvis frugtsyre.
Er du tvivl om hvad, du skal bruge til din hud, så må du endelig sende mig en mail og gerne vedhæfte et tydeligt billede uden makeup (og uden filter of course), og så vil jeg meget gerne hjælpe dig med at finde den rette peeling for dig🤍
Er I flere i husstanden, der gerne vil deles om en peeling, så har jeg fået Suki's Exfoliate Foaming Cleanser på shoppen, og den er simpelthen helt vidunderlig, og kan bruges af alle.
Peelingen fra Suki Skincare indeholder bl.a. glycolsyre fra sukkerrør som eksfolierer huden uden friktion, kolloid havre og morgenfrue som beroliger, mens rørsukker går ind og giver en mekanisk peeling. Fordelen er dog, at hvis ikke du ønsker den mekaniske peeling tilfører du blot mere vand, så sukkeret mere eller mindre opløses helt.
Exfoliate Foaming Cleanser er så mild, at den ved den mere grove hud kan bruges som renseprodukt dagligt, og jeg ved, at mange mænd foretrækker at bruge den, da den også er god for at undgå indgroet skæg.
Har du mere normal til sensitiv hud vil jeg anbefale dig at bruge den 1-3 gange i ugen - spørg endelig ved tvivl💛
Du kan finde Exfoliate Foaming Cleanser her.